Birgitte Reimer
Født 8. feb. 1926 · Nykøbing F.
Birgitte Reimer, der er datter af bankdirektør Hans Ancher Reimer (10-01-1887 - 1967) og hustru Inger Bech (09-02-1902 - 1994), ville fra hun var ganske lille være skuespillerinde, men hendes forældre mente dog at hun skulle have en uddannelse. Efter studentereksamen blev hun sendt ud som ung pige i huset, men efter 2 måneder havde hun fået nok og flyttede til København, hvor hun begyndte at læse med Albert Luther. Hun blev uddannet på Det Kongelige Teaters elevskole 1945-47 og mødte under sin elevtid skuespiller Preben Neergaard, som hun blev gift med den 25. februar 1946. Sammen fik de datteren Merete. Birgitte Reimer debuterede i 1946 som Gladys i "På et hængende hår" og blev efter afgangsprøven i 1947 skuespiller ved Aarhus Teater i sæsonen 1947-48. Allerede i 1948 spillede hun revy sammen med Buster Larsen og Preben Neergaard i den navnkundige PH-revy på Bornholm og bagefter fik trekløveret en drønende succes på Skolescenen, hvor de spillede Henrik, Pernille og Arv i "Maskarade". I 1949 var de alle tre engageret til Cirkusrevyen, hvor Birgitte Reimer viste sit store revytalent bl.a. med visen "Lige ned med nakken". Sit gennembrud fik hun i Hornbækrevyen hos Stig Lommer. I årene 1952-1957 var hun tilknyttet Apollo Teatret, hvor hun bl.a. var piccoloen i "Solstik", hvilken rolle hun spillede ikke mindre end 535 gange. Sammen med Max Hansen skabte hun i 1954 på Det nye Apollo Teater en af 50ernes største og længste teatersucceser herhjemme med forestillingen "Levende lys". Efter skilsmissen fra Preben Neergaard dannede hun i en årrække sidst i 1950erne par med pianisten Niels Rothenborg. I 1957 medvirkede hun i den vittige og elegante forestilling "Cranks" på Mercur Teatret sammen med Preben Uglebjerg, Erik Mørk og danseren Flemming Skov. Birgitte Reimer medvirkede atter i Cirkusrevyerne 1959-1961, hvor hun første år hentede en stor succes med visen "Så ta'r vi den én gang til for prins Knud". Visen havde baggrund i at en fransk dansetrup "Sagan-balletten" var på gæstespil i Falkonercentret og opførte en badeværelsesscene, der blev landskendt fordi Prins Knud havde siddet så dårligt at han ikke kunne se badekar-scenen og derfor efterfølgende fik den gentaget ved en særforestilling. I 1961 optrådte hun i revyen med monologen "Universalmixeren" af Willy Breinholst. Blandt hendes revyviser fra Bakken og Tivoli huskes Birgitte Reimer for "Man skal passe på at få ræven med", "Mænd er pigers bedste legetøj", "De sidder som de skal, de to" og sammen med Bodil Udsen "Vi to er gå'd i kompani". Som free lance havde hun teaterroller bl.a. på Allé-Scenen og Det ny Teater. Hun medvirkede sidst i 1950erne i en række lystspil på de frederiksbergske scener, bl.a. "Legetøjskarusellen", "Fransk uden tårer" og "Hvem er Sylvia" på Alle Scenen. Hun havde også rollen som Polly i "Laser og pjalter" og i 1963 var hun med i turnéudgaven af "Teenagerlove". Hendes første filmrolle var som stuepige i "Soldaten og Jenny" fra 1947 og hendes første hovedrolle var i "Som sendt fra himlen" fra 1951. Filmkarrieren omfattede en lang række populære lystspilfilm som f.eks. "Vi som går køkkenvejen" og "Vi som går stjernevejen", hvor hun sang "Jeg er tosset med mænd". I filmfarcen "Solstik" sang hun visen "Øjnene er lyseblå"
