
Født 1. aug. 1923 · København, Danmark
Inge Ketti (født 1. august 1923 i København, død 24. oktober 2012) var en dansk skuespillerinde. Inge Ketti, skuespiller, startede som artist og danserinde og kom derefter i årene 1951-54 på tre års elevskole på Folketeatret og Det ny Teater. Hun havde en sensationel debut i 1951 på Alle Scenen i "Adeles dyder". Efter elevskolen blev hun fra 1954 knyttet til Det ny Teater, hvor hun havde roller i "Heksejagt", "Det lille Tehus", "Man kan aldrig vide", "Toreadorvalsen" samt "Jul i Købmandsgaarden". I de to sidstnævnte forestillinger havde hun roller i flere sæsoner. Siden arbejdede hun free-lance, bl.a. med engagementer på Frederiksberg Teater, Allé-Scenen og på diverse turnéer. Hun spillede fortrinsvis lystspil- og karakterroller og med sin charme og udstråling leverede hun solide birollepræstationer. Desuden medvirkede Inge Ketti i cabaret og optrådte 1948, 1952 og 1963 i Cirkusrevyen og 1957 i Tivolirevyen. I 1974 udbød hun sig i annoncer i de store dagblade til salg for sommeren som revyskuespillerinde. Det gav hende presseomtale, men ikke et come-back. Hun havde især i 1950erne og 1960erne en del filmroller, hvor hun ofte spillede stuepige. I filmen "Mord for åbent tæppe" lagde hun stemme til Lise la Cour. Hun medvirkede også i flere hørespil og en del børneudsendelser på tv, ligesom hun indtalte tekster og havde opgaver med eftersynkronisering af spillefilm, tegnefilm, dukke-film og julekalendere. Hun huskes stadig mest - af lidt yngre generationer, som den "Milanesiske Nattergal", Bianca Castafiore, på en serie Tintin- plader og –bånd fra 1970’erne. Inge Ketti var gift med skuespillerkollegaen Jørn Rose.

Matador
1978

Rektor på sengekanten
1972

Tandlæge på sengekanten
1971

Københavnerliv
1968

Kender du Decembervej?
1967

Slottet
1964

Mord for åbent tæppe
1964

April
1963

Drømmen om det hvide slot
1962

Komtessen
1961

Landsbylægen
1961

Pigen i Søgelyset
1959

Færgekroen
1956

Vi som går stjernevejen
1956

Bruden fra Dragstrup
1955

Himlen er blaa
1954

Rekrut 67 Petersen
1952

Vores fjerde far
1951

Dorte
1951

Kampen mod uretten
1949