Rolf Lassgård
Født 29. mar. 1955 · Östersund, Jämtland, Sverige
Rolf Holger Lassgård (født 29. marts 1955 i Östersund i Jämtland) er en svensk film-, tv- og teaterskuespiller. Rolf Holger Lassgård var i sin ungdom ishockeyspiller, men begyndte allerede dengang at spille amatørteater og kom derigennem i kontakt med teaterpædagogen Ingemar Lind, som drev sit Institut for scenekunst i byen Storhögen udenfor Östersund. Efterfølgende søgte han ind til Scenskolan i Malmø, hvor han blev uddannet i årene 1975-78. På Scenskolan mødte han instruktøren Peter Oskarson som tog ham til Skånska Teatern, hvor han blev i fire år. Han fik sin tv-debut i opsætningen af "En midsommernattsdröm" (1980) inden de i 1982 fulgtes til det nyindrettede Folkteatern i Gävle. Han spillede her en række meget bemærkelsesværdige forestillinger som f.eks. "Den stora vreden" (1988). Siden har Rolf Lassgård spillet store klassiske teaterroller som Jean i "Frøken Julie" på Riksteatern i 1991, i "Hästen och tranan" på Orionsteatern i 1995 (som i 1997 også blev vist i en tv-udgave) og som Falstaff i "Henrik IV" på Folkteatern i 1997. I begyndelsen af 1990erne fik han også større filmroller. Hans første store filmrolle var i "Önskas" i 1991, men det var rollen i "Min store tjocke far" året efter, som gav ham et gennembrud. Senere er han ikke mindst blevet kendt som kriminalkommissær Kurt Wallander i en række krimifilm som "Mördare utan ansikte" (1995), "Hundarna i Riga" (1995) og "Den vita lejoninnan" (1996) og i andre som Gunvald Larsson i en lang række film om kriminalkommissær Martin Beck bl.a. "Brandbilen som försvann" (1993). Han fik Guldbagge 1992 som bedste mandlige skuespiller i "Min store tjocke far".
