Anne-Lise Gabold

Født 5. okt. 1941

Anne-Lise Gabold (født Rosberg) studerede teaterhistorie og søgte efter en mimeuddannelse ind på Det Kongelige Teaters elevskole i 1965. Efter endt uddannelse i 1968 var hun tilknyttet Det Kongelige Teater indtil hun i 1969 rejste til Sverige, hvor hun i et års tid arbejdede ulønnet for et svensk gadeteater - Fickteatern. I 1970 vendte hun tilbage til Det Ny Scala, hvor hun spillede frk. Bürstner i "Processen". Hun arbejdede de følgende år på forskellige københavnske teatre, bl.a. Fiolteatret, Folketeatret, Bristol Teatret og Rimfaxe. Hun var på et års studieophold i USA i 1978-79, hvor hun optrådte på teatre, skoler og auditorier i flere stater, bl.a. forklædt som klovn. I 1981 fik hun et come back som den frustrerede Rita Allmers i "Lille Eyolf" på Bristol Teatret. I 1986 rejste hun til Japan, hvor hun blev undervist i Suzuki's skuespillercentrerede instruktionsmetoder og har fra 1988 undervist i metoden på Statens Teaterskole og også i Odense og Malmø. I 1998 iscenesatte hun "Bakkantinderne" på Kanonhallen og brugte netop i den forbindelse den nævnte instruktionsmetode. Hun har iscenesat børneforestillinger og også TV-program. Hun fik sin filmdebut i filmen "Midt i en jazztid" fra 1969 i rollen som Vera - en rolle som hun iøvrigt fik en Bodil for. Hun huskes også for sin rolle som præstens datter i "Præsten i Vejlby" fra 1972. I 1976 fik hun endnu en Bodil for bedste birolle i "En lykkelig skilsmisse". Udover de danske film har hun også medvirket i den svenske "En främling steg av toget". Først i 1970erne levede Anne-Lise Gabold sammen med skuespilleren Ole Ernst. Hun var første gang gift med komponisten og forfatteren, senere programdirektør og dramachef Ingolf Gabold. Anden gang gift med den chilenske teaterinstruktør Horacio Munoz.